“… på det nye album, Traditionen utro, er der hele tiden en kritisk og livsbekræftende selvironisk andenstemme til sangenes fallerede og patetiske hovedperson, der kigger sin egen kynisme i spejlet i et nøgternt, underholdende og misantropisk realitetscheck …
… I en række prunkløse indspilninger med simple grundgreb og sparsom instrumentering … kommer duoen sammen med gæster på bl.a. trombone og håndklap vidt omkring fra rhythm’n’blues til nordisk visetone, Dylanplagiat og underdrejet Twin Peaks-mystik, demonstrativt forældede båndeksperimenter, tresserrock og fordansket americana. Her er nok tænkt over stil, men ikke over musikalsk styling. Dét klæder et album, som er gennemsyret af en stærkt personlig rockpoesi, hvor den næste sætning skyder den forrige i sænk…”
Per Reinholdt Nielsen, Weekendavisen 10. juni 2011