I Weekendavisen fredag d. 12. januar 2019 skriver Klaus Lynggaard om De efterladtes ‘Synger dagen ind’-album:
‘Her i fjerde ombæring har de to gentlemen skiftet strengene ud med tangenter og med Synger dagen ind altså lavet et album baseret næsten udelukkende på keyboards. Alle af ældre dato, vel at mærke. Dette skifte i klang og tilgang klæder gruppen; Olesens ikke store, men karakteristiske stemme på kanten til sprechgesang gør sig godt i selskab med de enkle tangentfigurer, hvis primære funktion er at rejse et rum omkring teksterne. Har sagt det før, men gentager gerne mig selv: Få herhjemme skriver så meningsfulde og smukt eksekverede sangtekster som hr. Olesen, der på den ene side har en poets fornemmelse for sproget, men på den anden aldrig glemmer, at der er tale om sange, som skal høres og forstås gennem ørerne og ikke nødvendigvis læses …
… Man føler sig i godt selskab med De Efterladte, den sjældne lyd af et par ældre herrer, der anerkender tidens gang. Hvor det faktum, at døden uvægerligt rykker nærmere, kun øger glæden ved det banalt hverdagsagtige, der jo ejer sin egen særegne fortryllelse, hvis man har blik derfor. Som støvsuget for bitterhed og fortrydelse er der tale om en flok flotte numre om en emnekreds, der ikke er meget glamour over, men som til gengæld driver af dyrekøbt erfaring og en forsigtig taknemmelighed over livet, som det nu engang er. Trods alt.’