Modtagelse

Kritikerne skriver om ‘adjø tristesse’

‘De Efterladte brillerer med deres tredje lp, karrierens bedste og en af årets fineste og mest poetisk prægnante dansksprogede udgivelser …
– skriver Klaus Lynggaard i Information

‘Har De Efterladte set lyset? Det virker umiddelbart sådan på duoens tredje album, »Adjø Tristesse« … Adjø til forne tiders lurende sortsyn, bonjour til forsigtig optimisme.
Helt så simpelt er det dog ikke i sanger og sangskriver Peter H. Olesens og musiker/komponist Michael Lunds poetisk minimalistiske univers …
Når glæden alligevel er størst på denne plade, er det, fordi den synes gennemløbet af en forsigtig accept af livets forgængelighed. Selv om tiden går, klokken slår, og det hele er slut, før man får set sig om, så er vi trods alt i live. Og i den erkendelse finder De Efterladte både styrke og stor musikalsk poesi.’
– skriver Michael Charles Gaunt i Berlingske og giver 4 ud af 6 stjerner

 

‘….på De Efterladtes tredje album er det netop de små og stille stunder, der har sangskriverens opmærksomhed, ligesom musikken går i en mere dæmpet toneklang i det, duoen kalder håndspillet elektro-akustisk musik, der komponeres af Michael Lund …
… med Peter H. Olesens svært poetiske sangtekster er De Efterladte unikke og noget af en humlebi på den danske musikscene. Adjø Tristesse emmer af skjult skønhed og sange, der styrker en i troen på, at livet trods alt er godt, hvis vi blot husker at se og leve det.-
– skriver Jan Opstrup Poulsen i Gaffa og giver 5 ud af 6 stjerner

5 ud af 6

Jan Opstrup Poulsen har i Gaffas september-nr. anmeldt adjø tristesse. Han giver albummet 5 ud af 6 stjerner og skriver bl.a.:
Adjø Tristesse emmer af skjult skønhed og sange, der styrker en i troen på, at livet trods alt er godt, hvis vi blot husker at se og leve det’

Det kan nås endnu!

PHOadjøEt meget lille team af underbetalte, hårdtarbejdende seniormedarbejdere sidder netop nu og pakker plader. Først og fremmest til crowdfunderne, dernæst til pressen og sidst men ikke mindst til de lyttere, der har været så forudseende at forudbestille albummet.
Det kan dog nås endnu:

Hvis du bestiller adjø tristesse senest tirsdag d. 6. september modtager du dit eksemplar på udgivelsesdagen mandag d. 12/9.

Gå ind i netkiosken her >

Bemærk: adjø tristesse udkommer både på lp og cd.

Forudbestil!

Rigtig mange lyttere har på forhånd sikret sig et eksemplar af De efterladtes kommende album, adjø tristesse. Nemlig alle dem, der tidligere i år støttede crowdfundingkampagnen. Nu kan alle andre interesserede også forudbestille adjø tristesse  – i enten lp- eller cd-format – ved at besøge pladeselskabet og forlaget melodikas lille netkiosk her >>

Bestil senest 6. september, og du vil modtage albummet med posten på udgivelsesdagen!

Afsløring

de-efterladte-adjø-tristesse-front

Vi kan nu afsløre forsiden på lp-udgaven af De efterladtes kommende album, ‘adjø tristesse’.

Det grafiske arbejde er lavet af Michael Lund, som altid står for De efterladtes albumomslag, plakater og lignende.

Vi forventer, at albummet – som udsendes i både cd- og lp-format – er ude i første halvdel af september.

Glæd jer!

Målet er nået

Vi nærmer os afslutningen på vores crowdfunding-kampagne, som er gået langt over forventning. Allerede indenfor det første døgn, havde vi indsamlet det ønskede beløb på 15.000 kr., og nu i dag, mandag d. 28. marts, hvor der resterer knap tre døgn, er der indsamlet 33.750 kr!

Hvis du vil nå at støtte os, så gå ind på Kickstarters side her >

Stilleben fra studiet

de efterladte vender tilbage …

EiffelBar

Ny crowdfunding-kampagne – og ny video

Vi har færdiggjort vores tredje album, som får titlen adjø tristesse.
Det er en samling højstemte og lavmælte sange, en både hånd- og underspillet elektro-akustisk kammermusik med stærke, lyse tekster, som uden at glemme alvoren besynger dagen og vejen, glæden og livet.
I dag fredag d. 27. februar igangsætter De efterladtes pladeselskab Melodika en crowdfunding-kampagne på Kickstarter, som via forhåbentligt generøse lyttere skal skaffe kapital til at udsende adjø tristesse som fysisk størrelse i form af både cd og lp. Målet er at skaffe mindst 15.000 kr. inden udgangen af marts.
Se her: https://www.kickstarter.com/projects/1229624492/de-efterladte-adj-tristesse

I forbindelse med crowdfundingen er der premiere på første video fra det kommende album. Filminstruktøren Jonas Hollerup Helle, som et par gange tidligere har arbejdet sammen med De efterladte, har sat billeder til sangen ‘drømte jeg gik og blev ved med at gå’:
https://vimeo.com/156763944

adjø tristesse
er planlagt til udgivelse i begyndelsen af september, og De efterladte – suppleret med musikeren og produceren Boi Holm som tredjemand – turnerer i slutningen af oktober og begyndelsen af november.