Sang i klar frost

(Tekst: Peter H. Olesen / Musik: Mads Mouritz)

Klar frost og solen hænger lavt
Anorak og sweater, is på tørresnor
En sky af liv om min mund
Hvorfor bosatte vi os så langt mod nord?

Vi kigger ud efter lyse dage
Ser kun isblomster i flor
Vi sidder og taler mens det mørkner
Hvorfor bosatte vi os så langt mod nord?

En stålblå himmel varsler sne
Spurven hakker i den frosne jord
Snart knirker sneen under vores sko
Så har vi da sat os en slags spor

Vi kigger ud efter lyse dage
Ser kun isblomster i flor
Vi sidder og taler mens det mørkner
Hvorfor bosatte vi os så langt mod nord?

Et bær lyser op på en snedækket busk
En solist i et kor
Ellers er alt stille her
højt oppe mod nord


– fra De efterladtes album “Traditionen utro” (Melodika melo 007) 2011