Vil I ha’ vinyl?

de efterladte 1 SHTo år efter debuten Traditionen utro er De efterladte nu klar til at udsende deres andet album, som har fået titlen Alvorsord og etagevask.

Albummet, der udkommer i slutningen af september, udsendes som cd og download – og om lytterne vil også som lp, altså i en vinyludgave.

”Flere og flere af vores lyttere efterlyser vores musik på vinyl”, udtaler De efterladte samstemmende, ”så nu vil vi se, om de også er villige til at lægge pengene ved kasse 1.” Derfor har De efterladte valgt at finansiere lp-udgaven via crowdfounding på Booomerang.dk. Hvis der inden 10. august 2013 kan indsamles 15.000 kr., så bliver vinylen til virkelighed. ”Put your money where your mouth is, som vores marketingsafdeling formulerer det,” siger De efterladte endnu håbefuldt optimistiske.

De efterladte er Peter H. Olesen (sang og tekster) og Michael Lund (instrumenter og melodier). De to har spillet sammen som duo siden 2008, men allerede inden da kendte de hinanden fra mange års samarbejde i en anden rost duo, Olesen-Olesen, hvor Peter også var sanger og sangskriver, mens Michael var en uundværelig del af backingbandet. I sommeren 2011 udkom debuten “Traditionen utro”, som blev modtaget pænt af pressen og af en stædigt voksende lytterskare.

Gå ind på Booomerang.dk og donér!  >

Materialisme

Da Melodikas lille netshop i øjeblikket er nede, har vi oprettet et nødberedskab. Således gør du, hvis du er interesseret i at købe De efterladtes album “traditionen utro” på cd:

Indsæt 140 kr (cd 120,-  + porto & forsendelse 20,-) på pladeselskabet Melodikas konto: Reg. nr. 0573, kontonr. 60075085
Send derefter en mail til deefterladte [snabel-a] melodika.dk – og beret om din bestilling. Husk at vedlægge navn og adresse!

Så snart din bestilling er registreret, sender vi cd’en til dig!

På forhånd tak for tilliden!

Mvh.

Michael & Peter

& 2

Ved flere af utrotourens koncerter bliver duoen Michael og Peter udvidet med musikeren og produceren Boi Holm. Boi var tidligere i år med til at producere Traditionen utro-albummet og har desuden produceret for så forskellige kunstnere som Jimmy Jørgensen, Steen Jørgensen og Hanne Boel. Som musiker har man bl.a. kunnet høre Boi i Janes Rejoice og i teaterkoncerter, såsom “Gasolin´” og “Come Together”. På DR2 har man i flere omgange kunnet se og lytte til hans projekt “Sange fra 1. sal”, hvor forskellige vokalister fortolkede udvalgte covernumre. Sidst men ikke mindst er Boi Holm Michael Lunds gamle musikalske makker fra way back. De efterladte udtaler: “Vi glæder os meget til at spille sammen med Boi!”